Hvad er en speciallægeerklæring?

Speciallægeerklæring

En speciallægeerklæring er en udtalelse fra en speciallæge, om dine funktionsnedsættelser i forhold til din sygdom. Speciallægeerklæringen udarbejdes på basis af en grundig undersøgelse af dig. Undersøgelsen afdækker funktionsnedsættelsens karakter, om der er tale om akut eller kronisk smertetilstand, og om der er yderligere behandlingsmuligheder. Det vil sige, at speciallægeerklæringen er en udtalelse om din helbredstilstand, i forhold til et specifikt problem. En speciallægeerklæring bruges ofte i kommunale sager om førtidspension, tillægsydelser, skånebehandling og andre sager i denne stil. Forsikringsselskaber har også mulighed for at kræve en speciallægeerklæring, i forbindelse med udbetaling af erstatning.

Som hovedregel gælder det at, rekvirenten betaler for udarbejdelsen af en speciallægeerklæring. Dette vil sige, at dem der beder dig om en speciallægeerklæring, som hovedregel, skal betale speciallægens honorar. Men hvis du selv tager en sag op, skal du i mange tilfælde selv betale for speciallægeerklæringen. Hvis du for eksempel tager en afsluttet sag op igen, vil du oftest selv skulle betale for nye speciallægeerklæringer. Det kan derfor bedst betale sig at indsamle gamle erklæringer, og eventuelt få en advokat til at kigge på om disse er tilstrækkelige, i stedet for at skulle indhente en ny speciallægeerklæring. Dette er også grunden til at du altid skal klage, inden for tidsfristen, hvis du har en kommunal sag i gang, da du herved får dækket alle nye undersøgelser, i en klagesag.

Hvis du skal bruge en speciallægeerklæring i forbindelse med kommunale sager, så bliver du ofte bedt om at finde en speciallæge selv. I nogle tilfælde kan kommunen pege dig i retningen af en bestemt speciallæge, men det er i de fleste tilfælde nemmest at bede ens egen læge om en henvisning.

Når forsikringsselskaber skal udbetale erstatning til den forsikrede, og drejer det sig om en fysisk og/eller psykisk erstatning, kan de kræve en speciallægeerklæring. Speciallægeerklæringen udarbejdes af en speciallæge inden for det felt, du har pådraget dig skade. Hvis du har været i en bilulykke og har fået, for eksempel, piskesmæld, vil det være en fysiologisk speciallæge, som en kiropraktor, fysioterapeut eller anden læge med speciale i ryg- og nakkeskader. Hvis din skade er psykisk, vil de ofte kræve en udtalelse fra en psykolog og/eller psykiater. I mange tilfælde vil forsikringen selv henvise dig til tre forskellige speciallæger, du har herefter mulighed for at vælge en af disse til at lave undersøgelsen, der fører til udtalelsen. Hvis du allerede er tilknyttet en speciallæge, inden for det felt, hvor du for nylig har pådrage dig skade, vil forsikringsselskabet, for det meste, tilbyde dig at blive undersøgt af denne speciallæge. Hvis du ikke ønsker dette, kan du få tilbudt speciallæger fra forsikringsselskabet, typisk tre du så kan vælge imellem.

En speciallægeerklæring kan ikke udarbejdes af din praktiserende læge. Grunden til dette er at speciallægeerklæringen oftest skal bruges som begrundelse i sager, hvor der er sået tvivl om skadens omfang, og alvorlighed. En praktiserende læge har bredt kendskab, inden for en masse forskellige områder, og vil derfor ikke have den nødvendige viden, til at kunne stille en sikker diagnose. En speciallæge har specialiseret sig inden for ét specifikt område, og vil derfor kunne udarbejde en erklæring der giver de nødvendige informationer om din skade.

En speciallægeerklæring kan godt tage noget tid at udarbejde. I tilfældet med psykiske erklæringer, kommer arbejdstiden, for udarbejdelsen af en erklæring, meget an på om psykologen eller psykiateren, har fulgt dig gennem længere tid, eller om du lige er blevet tilknyttet deres praksis.

Dette er fordi den psykiske analyse kræver en forståelse for din ”normale” tilstand, i forhold til de ændringer der er kommet, der gør at du skal have en speciallægeerklæring. I forbindelse med fysiske skader, kommer tiden det tager at udarbejde speciallægeerklæringen an på hvor lang ventetid der er på den speciallæge du skal bruge, og hvor lang tid de forskellige undersøgelser tager.

Inden du giver speciallægeerklæringer videre, er det en god idé at læse dem igennem. Der er visse krav til en speciallægeerklæring, og hvis disse ikke bliver overholdt, vil speciallægeerklæringen blive afvist. Hvis du fornemmer at erklæringen ikke kun forholder sig lægefagligt til din sag, det vil sige at den er farvet, eller tager direkte stilling til dine arbejdsevner, og er empatisk overfor dig, er det en god idé at bede speciallægen udarbejde en ny speciallægeerklæring. Det er et krav at speciallægeerklæringen kun må tage stilling til det rent lægefaglige, og derfor vil empatiske sætninger, i mange tilfælde, give dig problemer og du kan risikere at speciallægeerklæringen bliver underkendt.

Hvis du har mange forskellige speciallægeerklæringer, både nye og gamle, så er det en god idé at læse dem igennem, for at se om der er forskellige meninger i erklæringerne. Hvis erklæringerne er tvetydige, vil der oftest fra kommunens side blive tilknyttet en ekstern lægekonsulent / Lægeservice , og fra forsikringens side kan du risikere at du bliver afvist erstatning, da der ikke er enighed om din diagnose i dine beviser. Du skal se dine speciallægeerklæringer som dine beviser på at du har brug for hjælp, eller erstatning, og derfor skal alt der står i den være begrundet, og entydigt.